Kloak rotte

Der er aldrig flovt at få rotter!

Når man har fået rotter på sin ejendom, er det hverken nogen skam eller anledning til at blive grebet af panik. Når først kommunens rottebekæmper har konstateret, at de er der, har fundet årsagerne og er begyndt at bekæmpe rotterne, er det som oftest et spørgsmål om tid, før de er væk. Rottebekæmpelser er naturligvis forskellig fra sag til sag. Alligevel er der en række fælles faktorer, som er værd at kende.

​

Hvor lang tid tager det at komme af med rotterne?

Det kan man ikke svare på entydigt. Det afhænger altid af den konkrete sag. De fleste tilfælde kan løses på få dage, andre på få uger. En gang imellem kan det vare måneder.
Det kan af og til være svært for bekæmperen med det samme at finde grunden(e) til, at der er rotter. Ejendommens tilstand, størrelse, alder, afløbsforhold, omgivelser m.m. kan alle spille ind. Ofte må bekæmperen prøve sig frem for at finde og udelukke mulige årsager.
Ventetiden kan nogle gange blive lang. For den, det går ud over, kan være svært ved at forstå, at det både skal tage lang tid at finde årsagerne, at man ikke straks kan komme rotterne til livs, og at man er overladt til sig selv og rotterne mellem bekæmperens besøg. Men det kan ikke være anderledes, fordi både det at finde årsager og bekæmpe rotter kræver tålmodighed.

​

Fejlen er fundet og hvad så?

Kommunalbestyrelsen har ifølge loven pligt til at bekæmpe rotterne effektivt. Kommunalbestyrelsen skal også finde fejl og mangler ved ejendommen, f.eks. i afløb og brønde. Mere end 90 % af alle rotteangreb i by er og bymæssig bebyggelser skyldes fejl i kloaksystemerne.
Kommunalbestyrelsen skal lave en røgprøve. Rottebekæmperen blæser røg ind i afløbssystemet for at undersøge, om det er tæt. Det er ikke kommunens opgave at undersøge private afløbsledninger med kloak- TV. Det må grundejeren eller hans forsikringsselskab selv klare. Det kan derfor anbefales grundejere med udvidet rørskadeforsikring først at henvende sig til deres forsikringsselskab.
Selvom en TV-inspektion kan koste nogle tusinde kroner, er pengene ofte givet godt ud. Afslører røg eller TV ikke fejlen, og giver den almindelige gennemgang af ejendommen heller ikke svar på, hvor fejlen er, må man ofte vente og se, om ikke rotterne på et senere tidspunkt røber hvor problemet er.

Når fejlen er fundet, skal grundejeren rette den. Hvis han ikke kan eller vil, kan kommunalbestyrelsen udstede et påbud, d.v.s. forlange at fejlen rettes. Det sker sjældent, fordi de fleste grundejere jo er interesserede i at komme af med rotterne så hurtigt som muligt.

​

Fejlen er repareret, men der er stadig rotter!

Der er ikke noget mærkeligt i at have rotter selv efter, at en kloakfejl er rettet. Rotterne er måske ikke sluppet ned i kloakken, og nu er der spærret. Så må man prøve at fange dem i f.eks. smækfældet. Når rotterne er sultne, går de sædvanligvis i fælden.
Rotter kan klare sig uden mad i lang tid, men de skal drikke regelmæssigt. De har ofte forråd forskellige steder, som de lever af i måske flere uger. Men er der rotter mere end 3-4 uger efter, at en kloakfejl er rettet, og er rotterne ikke gået i fælderne, er der sikkert stadig en fejl. Så må man i gang med en ny røgprøve, sætte kloak-TV på eller gennemgå ejendommen og dens og omgivelser endnu en gang.

​

Smitte risikoen?

Rotter kan overføre sygdom til mennesker. En af de farligste er Leptospirose, der smitter med bakterier i rotternes urin. Sygdommen kan efterfølgende give Weil's syge, en svær måske dødelig sygdom, hvis den ikke behandles i tide. 

Rotter kan også overføre Salmonella, især når fødevarer forurenes med rottefækalier.
Det er sjældent, at rotter er aggressive og bider. Får man et bid, skal man altid gå til læge. For at mindske smitterisikoen skal man huske:

• Undgå at røre ved de steder, hvor rotterne har været.

• Brug altid handsker, når der arbejdes med materialer, hvor rotterne har været.

• Kasser altid de fødevarer, som rotterne kan have været i kontakt med.

​

​

Kilde: MiljøStyrrelsen